Den mondæne oplevelse
Hvis du bor i Antiguo, bor du 9 minutter fra stranden. Det er ganske vist, det vil din airbnb host skrive, og det passer. Du bor også 3 km væk fra den gamle bydel, hvilket din vært nok lige har glemt at sige.
Antiguo er ikke centralt placeret. Til gengæld er der mange bybusser fra Avenidaen midt i byen (køb billet til 1-2 euro i bussen og du bliver ikke smidt ud, hvis du kun har sedler) og kvarteret er dejligt, med mange små pladser og hjørner, hvor café-bordene står. Guiden her giver dig et par stamsteder og 4 ruter til gåture i byen. Du kan nemlig gå fantastiske ture gennem bjerge af gamle penge eller langs vandet som en anden diva i Cannes ind til centrum og hjem igen på strandpromenaden i et par gode sandaler. Og gåturene kan altid kombineres på andre måder, hvis du bor i et andet kvarter - du kan lave en cirkel fra Gros og hele vejen rundt på 6-8 km. Den bedste måde at opleve en by på, er ved at gå sålerne tynde.
Bar Antzara
Antiguo har sin egen buzzing scene. Antiguo er etagebyggeri som alt andet i byerne i Baskerlandet. Men ned til stranden, ved foden af Monte Igueldo, ligger der et villakvarter med store, gamle kasser i iberisk funkis, på selve bjerget ligger der flere michelin-restauranter og på stykket af promenaden ind mod byen, på Mira Concha, bor de rigtigt rige på højderyggen, med udsigt over bugten. Det er et mondænt kvarter. Men med et helt særligt islæt af uden for sæsonen, som de ikke rigtigt kan undslippe, et slags eksistentielt forfald i de gamle penge og den rigelige selvforståelse.
Du er heldig, hvis du er i Antiguo på en lørdag, men alle dage går an. The buzzzz går i gang allerede omkring kl. 11, men du kan vente med at gå på bar til klokken 12. Så går du på Bar Antzara i Matia Kalea nr. 14 og får dagens første glas vin og en pintxo. Denne bar er altid et besøg værd, og man kan få the nicest huevo frito con patatas, som er spejlæg med pomfritter og nationalretten hernede. Faktisk er dette godt at vide: De har åbent køkken hele dagen, hvilket ikke er en selvfølge. Så hvis du bor i Antiguo bliver det hurtigt dit stamsted.
Bar Antzara: Matia Kalea 14, San Sebastian
Menu del día på Tenis
Du har lyst til at spise fem pintxos på Antzara, men du har også bestilt bord på Tenis Ondaretta jatexea på Eduardo Chillida Pasealekua 9 til klokken 13.30. Du burde først have bestilt bord til kl. 14, for damerne inde fra byen ankommer først klokken 14.30, hvor de lader sig nedsænke i perlende Rueda-vin og kagler med veninderne, men du er skandinav og ved at dø af sult. Du skal ned ad promenaden, til Wimbledon Pub, efter sportshallen. Gå igennem Pubben, ud til den lave hvide bygning til højre. Billedet er af indgangen til Wimbledon Pub. De behøver ikke at skilte med restauranten, folk kender den.
På Tenis bestiller du deres menu del día, der er en treretters frokostmenu, serveret på hvid dug. I hverdagene koster den 25 euro og er tilrettet et mere landligt islæt, i weekenden stiger prisen til 35 euro, og de gør sig umage. Man kan få menu del día mange steder, især i den gamle bydel, men herude er det en særlig fornøjelse. Princippet i en menu del día er at man vælger mellem først forret, så hovedret og til sidst dessert. Forretten er på størrelse med en hovedret i Danmark, og hovedretten er kun til for at sikre, at du kan trille hjem. På Tenis er desserten hjemmelavet, det er ikke altid sådan på de mere ordinære steder inde i den gamle bydel. Og det løfter ingen et øjenbryn af.
Det er meningen, at du skal sove til middag bagefter; det er selve ideen bag en siesta at sove de mættes søvn. Så gå hjem og gør det, eller tag en lur på stranden. Om aftenen er det ind på Boulebarden og hænge ud. For eksempel via Strandpromenaden.
Tenis Ondarreta Jatetxea: Eduardo Chillida Pasealekua 9, San Sebastian
Gåtur 1: Strandpromenaden
San Sebastian er en promenerende by. Det er et historisk faktum, og en del af deres kultur. Hvor landsbyerne inde i landet bruger bjergene til at vandre i, om så det bare er en time i siestaen (effekten af det er den næsthøjeste gennemsnitslevealder i Europa på 83,5 år), bruger Donostiarras byen. Strandpromenaden er oplagt, de brede gågader i El Centro ligeså, pladserne foran kirkerne og de offentlige bygninger er naturlige opholdssteder, når man mødes med sin udvidede familie ved 18-tiden i hverdagene og et par timer frem eller i timerne før og efter frokost+siesta i weekenden.
Du starter helt ude ved Las Peines. Når du har stået lidt på brostenene ude ved Las Peines og kontempleret, skal du i gang med at vandre. Hele turen er på 6 km og du kommer igennem tre strande og kan fra dem orientere dig ind i resten af byen. Man kan ikke rigtigt blive væk, når man altid møder en strand, et bjerg eller en flod, og kan orientere sig derefter.
Køb en flaske vand til turen og begynd at gå!
Find ruten på loeberute.dk, søg på Strandpromenaden eller klik her
Langs med strandene Ondaretta og La Concha
Hvis du har glemt at tisse af, er du heldigt stillet. Det er nogen meget veludstyrede strande, de holder sig hernede. Der er altid brusere (i sæsonen) på stranden, til at skylle saltvandet og sandet væk med, der er (pæne) toiletter bygget ind i promenaden og der er fodvaskestativer, som børn og turister som regel falder i svime over. Så hvis du skal tisse, er der aldrig langt til et toilet.
Strandene bliver puslet om af store traktorer hver nat i sæsonen, og der er tidevand to gange i døgnet, så alt skidt og snavs bliver trukket med ud dagligt.
I dårligt vejr, om morgenen og uden for sæsonen er det et yndet sted at lufte hunde, og de løber altså frit.
Ondaretta og La Concha er de to første strande, adskilt af en lille tunnel. Ondaretta, som er en lækkermås af en strand, ligger så langt væk fra centrum, at den sjældent bliver rigtigt overrendt. La Concha bliver til gengæld proppet med børnefamilier og pensionister i weekenden, fordi vandet vugger roligt i bugten. Det giver en fest med musik på promenaden og en vældig passiar. Går du efter bølger og halvnøgne surfere, skal du ud til Zuriola, for enden af den lange gåtur. Det kommer vi til.
Pause på Akerbeltz, Inderhavnen, Akvariet og Paseo Nuevo.
Når du er forbi de to første strande, og bliver ved med at gå langs vandet, kommer du til inderhavnen. Lige før den begynder, går der er en gade op langs den gamle bydel, der slutter af i en stentrappe, fordi man her kan gå op på det bjerg, du skal rundt om. Hvor trappen begynder, ligger der en bar, der er så lille, at du skal ud og sidde ved bordene eller på stengelænderet, hvor du kan kigge ud over havnen.
Akerbeltz: Mari Kalea 19, San Sebastian
Nu er du klar til at gå videre, og du går ned igennem havnen, indtil du tror, du ikke kan komme videre, fordi du møder Akvariet. Dér er der en trappe, og den skal du op ad. Heroppe er der kun én vej frem, så du vandrer bare rundt om bjerget Monte Urgull på Paseo Nuevo. Du kan også vælge at lave pitstop på Akvariet. Især hvalfangerdelen er interessant, og udsigten fra vinduerne er jo priceless. Fiskene er …. Fisk. Men de fylder kun halvdelen, resten er dedikeret til hvalfangst. (Hvis du gerne vil ned i dette rabbit hole, foreslår jeg at gå over på siden om Omegnen. Akvariet er nemlig (slet) ikke det eneste udstillingssted om hvalfangere. Jeg giver dig Moby Dick. Drama. Crasy people og islændinge. Go for it).
Aquarium: Plaza de Carlos Blasco Imaz, San Sebastian
Selve promenaden Paseo Nuevo skal bygges op hvert efterår, fordi bølgerne er for vilde. Og i afsnittet om de hemmelige steder fortæller jeg hvordan du kommer op på bjerget Urgull, som er en perfekt kort og intens gåtur med spektakulær udsigt. Men i dag går du rundt på paseoen og ned til broen, og går over den, over til den meget store firkant af en bygning, der herfra skygger for udsigten til den sidste strand.
Slut af på Zurriola – surfers paradise og Dronning Louises bro
Nu er du nået til den sidste del af turen: Zurriola Beach. Smækfyldt med surfere, men tilforladelig nok til at almindelige mennesker bader her. Børn skal dog ikke bade alene her, bølgerne er ikke til at spøge med.
Stranden er lidt vindblæst, men det er bare en fordel, for varmen kan være hård for en dansker. Er der lidt køligt, er det bare ligeså varmt som en dansk sommerdag i gamle dage, og så er det jo perfekt. Samtidig er er færre mennesker, for børnefamilierne og turisterne ligger ovre på La Concha. Lige undtagen de franske surfere, og de må vandre rundt med nedrullede våddragter til enhver tid.
Ude for enden af Zurriola Beach (og det er kun pga. surferne at stranden bliver kaldt det, det er en hondartza på baskisk) ligger din slutdestination. Bortset fra at du skal hjem igen.
Der ligger et par barer herude, som du kan frekventere, men ellers er det stemningen af Dronning Louises bro om aftenen, der er attraktionen. Når solen går ned sidder du på stenbalustraden og ser ind over byen med ryggen mod det bølgende, grønne gardin, der er bjerget bag dig.
Her kan du sidde og glæde dig til at gå gennem Gros på vejen hjem. For du skal jo have noget at spise. Og du er her allerede. Så gå over på Den Lokale Oplevelse og find en bar.
Gåtur 2: Hvor de gamle penge bor
Når du har gået promenaden et par gange, fordi du bor i Antiguo, bliver du måske lidt træt af det. Heldigvis kan du også gå den anden vej, væk fra vandet, og på tværs af byen, højt hævet over pøbelen. Kvarteret, du har kigget op på, på bjergsiden langs med La Concha, hedder Mira Concha, og det er en oplevelse af se det fra den anden side; oppefra og ned, derfra hvor de gamle penge bor.
Du skal op ad Pio Baroja Pasealekua langs med parken. Du kan også lige tjekke den ud, men det er mest bare et par plæner foran Miramar, der engang var kongelig ferieresidens.
Du går opad, indtil du passerer et stort, skinnende træningscenter, der hedder Metropolitan. Og nu når vi til den del, hvor du bliver væk, hvis du følger mine angivelser - du ville ikke være den første. Derfor har jeg lavet ruterne inde på Loeberute.dk, så du kan søge dem frem. Du kan også kålhøgent forsøge at følge mine angivelser, men det er på eget ansvar: Et lille stykke videre går der en sti ind til højre, som du følger ind igennem det grønne, og kommer ud på Santserraka Passealekua. Den vej går du over og går op ad trapperne. Gå videre igennem, når det bliver plant igen, og kom ud på Baenako Dukea Pasealekua. Gå ned af den, til du kommer til krydset Aiete Pasealekua og Baenako Dukea Pasealekua. Du skal til højre og kigge på mondæne adresser. Følg vejen rundt, til den bliver til Aldapeta Galtzada. Nu går du langs strandpromenaden, men ovenover den. Flere steder kan du tage trapper ned til promenaden, men du skal bare blive ved med at gå, det går nemlig langsomt ned ad, og du skal ned til Easo Kalea. På den skal du til venstre - du er nu nede i El Centro. Og her går du et par hundrede meter videre til venstre, indtil du kommer til starten af kvarteret Amara. Det starter med Easo Plaza, men du skal ikke helt hen til den store, firkantede plads. Du skal stoppe på den lille trekantplads, der kommer først, hvor der ligger et par barer.
Du er nemlig tørstig nu, og jeg anbefaler La Bodeguilla. Den er cute og buzzing i godt vejr, og lørdag kl. 15 er her pakket. Så tag dig et glas vin eller en øl og få dig et par pintxos. De har sågar kager, der ikke er proppet med creme, og der er sagt god for deres cookies og bizkoti, som er sandkage i forskellige udgaver.
Herfra har du fri leg - du kan gå på shopping i El Centro, tilbage til promenaden og la Concha, eller du kan gå videre, hvis benene kan holde til det.
La Bodeguilla: Easo Plaza 3, San Sebastian
Find ruten på Loeberute.dk, søg på Antiguo eller klik her.
Uprætentiøs afslutning og plads til en snack
Når du så har tanket op på La Bodeguilla, kan du gå tværs over byen til Egia, som ligner et nyt up and coming-kvarter, med tatovørshops, comics shops og sketchy types. Det er også et næsten vertikalt kvarter, men du skal blive på grundplanet - til en vis grad.
Du går nemlig fra baren og videre ned af Easo Kalea, der går langs den store firkantede plads. På et tidspunkt, bare et par hundrede meter, kommer du ud til et lille parkstykke parallelt med floden - det krydser du over. Og ved floden tager du broen over. På den anden side af broen kan du se et tårn og en bro, der går tværs over, højt over den vej, der kører ned langs floden på denne side. Du skal op i tårnet via trappen, og over broen. På den anden side står du nu pludselig i parken Cristina Enea, der også optræder i afsnittet om De hemmelige oplevelser. Du er ved at være træt af at gå, så det er ikke meningen, at du skal gå meget rundt i parken, med mindre du har lyst. For det er en skøn park. Planen er bare lige nu at lande i Gros, så du har passeret byen på tværs og ikke langs vandet. Derfor går du ned gennem parken på langs i stedet for rundt og op, og når du kommer ud af hovedindgangen går du ud af Mandasko Dukearen Pasealekua. Du går nu parallelt med floden mod Gros. Når du går under togskinnerne, er du næsten i Gros - du skal bare gå over vejen. Herovre kan du gå på Google maps og finde de barer og restauranter, jeg har anbefalet i den lokale oplevelse. Eller du kan følge ruten på Loeberute.dk og finde frem til den meget uprætentiøse hjørnebar Portobello på den store plaza de Catalunya, hvor de pænt generøse glas vin koster halvanden euro - du skal selv hente den inde i baren. Og herfra kan du så tjekke spisestederne ud i Den lokale oplevelse.
Portobello: Gran Vía 12, San Sebastian
Find ruten på loeberute.dk eller klik her
Gåtur 3: Buffy og the Last of Us på Monte Igueldo
Strandpromenaden bliver herude i Antiguo afsluttet af Monte Igueldo. På toppen af dette bjerg ligger der et lille tivoli, der ikke rigtigt (dvs. overhovedet ikke) kan måle sig med Tivoli, så kun med mindre børn er det interessant. Udenfor sæsonen er det decideret Buffy the Vampireslayer-agtigt deroppe, med knirkende karruseler og falmede plakater. Det er jo så noget i sig selv. Man kan tage en kabelbane derop, hvilket er interessant i de 5 minutter det tager for vognen at komme op ad bjerget.
Funicular Monte Igueldo: Funikular Plaza 4, San Sebastian
Men det er en svagpisseragtig måde at komme op ad et bjerg på. I stedet skal du op af den asfalterede vej og ned igen ad et stykke af en rute, der er en del af Camino del Santiago-ruterne. Bare rolig, denne del er ikke lang, og attraktionen ved den er at man kommer ned fra bjerget og forbi et stykke overgroet brutalisme-arkitektur, der, hvis ikke det tydeligvis er dyrt, ville være en kulisse fra the Last of Us. Eller højhuset fra J.G. Ballards roman af samme navn fra 1975.
Find ruten på loeberute.dk, søg på Igueldo eller klik her