“Hvad har I af alternativer til øl?”

Gæsten står op ad baren med den ene fod besidderisk på tværstolpen nederst på baren og den ene arm lagt ind over bardisken.

Han ser opfordrende på Dean i baren. Dean er muligvis halv-amerikaner, men han er ikke spor god til engelsk. Det er en ting, man lægger mærke til, når man har tilbragt et par dage med ham, for han ynder at bruge engelske ord udtalt med udpræget dansk accent. Og dette er ikke ment som en morsomhed fra hans side. En anden ting, man hurtigt opdager i Deans selskab, er hans utilbøjelighed til at finde sig i noget. Noget som helst, hvilket kan være et problem i især servicefag. Han er ikke aggressiv, han er blot utålmodig. Og et kendetegn ved bargæster er, at de har efterladt deres hjerne derhjemme, hvoraf følger en, for Dean og andre, uudholdelig langsomhed.

Denne gæst mødes med et stift blik, da Dean svarer med et spørgsmål:

“Hvad med et par flade?”