Den hemmelige oplevelse

Det meste af ferielivet i San Sebastian foregår på stranden og i de bydele, der går ned til stranden. Selv halvdårligt vejr er som regel godt nok til at gå på stranden, hvis man er vant til en dansk sommer. Men man kan også få nok af larmen fra havet, den stikkende sol og det klistrede sand.

Skolen på Urgull

Baskerlandet bør desuden ikke være dit førstevalg, hvis du KUN går efter strandferie. Der er en grund til, at landet ikke er ligeså populært et feriemål som Spaniens østkyst, og det skyldes ikke kun den politiske vold, der har være til stede i landet i så mange år. Det kunne man sådan set godt ignorere som turist. Det skyldes, at vejret er ustabilt. Det er også meget varmere end i Skandinavien, så man kan godt hilse en gråvejrsdag velkommen, når man har haft høj sol i en uge. Men mangen en turist har altså overrasket kigget ud af vinduet endnu en morgen og tænkt: Sig mig, støvregner det? Husk: Det er stadig varmt, så du skal ikke have sweater på. Og i San Sebastian klarer det heldigvis ofte op ud på eftermiddagen, så du kan både nå en kulturel oplevelse, en parkoplevelse eller en tur op på et bjerg, før du skal spise bocadilloer på stranden.


Cristina Enea

Christina Enea

I bydelen Egia, på den anden side af Renfe-stationen og ved siden af Tabakalera-bygningen, finder du parken Cristina Enea. Den er ikke stor, men den er lodret.

Under de store kastanjetræer snor stierne sig op af bjergsiden. Parken var engang en privat have til en hertug, der anlagde den og byggede palæet på toppen til sin kone, Cristina. Om påfuglene også var hans idé, vides ikke, men de går talrige rundt og ser pæne ud.

Tag en pause, når du er blevet solskoldet, og gå en tur i parken. Snup en lur på græsset, spis din medbragte frokost, mens du kigger på skildpadderne i bassinet eller sæt dig på en bænk og læs i en bog. Og træk vejret helt ned i maven. Grønt er godt for sjælen.

Cristina Enea: Mandasko Dukearen Pasealekua 66, San Sebastian


Emaus

Er du en af dem, der først rigtigt har oplevet en by, hvis du har set hvad deres genbrug gemmer?

Mellem Cristina Enea og togskinnerne, der løber langs floden, løber der en gade. Parkens grønne træer danner tag over gaden, og de aflagte huse langs med banen bruges nu til koncertsted og sociale projekter. I denne gade ligger der er en stor genbrugsbutik, der fungerer som et beskæftigelsesprojekt og som desuden bruger overskuddet til socialt arbejde.

Det er en oplevelse i sig selv at kigge på møblerne og servicet. Det perlemorsbesatte sæt med bibel og rosenkrans. Brudekjolerne og kjolerne til la primera comunion, der ligner brudekjoler til børn (!). Men tøjet er ret pænt og skoene er af god kvalitet. Taskerne ligeså, og man skal jo have en ekstra taske til sine indkøb…

EMAUS Social Factory: Mundaitz Kalea 6, San Sebastian


Monte Urgull

De tre strande er indrammet og adskilt af tre bjerge, og man kan gå op på dem alle tre. Det mest tilgængelige er Urgull, som ligger i kanten af den gamle bydel ud mod vandet, og som er en del af byens oprindelige fæstningsanlæg.

Når du har spist for meget og ligget for længe på stranden, og gerne vil gøre noget godt for din motion, kan du lige snuppe en tur op og ned af Urgull. Turen op og ned tager mellem 30-60 min. alt efter hvor travlt du har, og hvor mange billeder du skal nå at tage af udsigten.

Gå op fra San Telmo-siden, hvor der går en trappe op over det gamle San Telmo kloster, der nu er et udstillingssted. Følg den og mærk dine lår arbejde, når det bliver stejlt. Og gå ned igen på den anden side, så du kommer ned på havnesiden. Og nu er det vist tid til et glas vin.

Trappe op: San Juan Kalea eller på selve pladsen.


San Telmo

San Telmo er et gammel kloster, der nu er bygget om til museum. Hvis du har god tid, kan du bruge mange timer i museet. Sandsynligvis orker du ikke så meget, så heldigvis har jeg været der et par gange for at sikre, at du ikke spilder din tid.

I klostrets rum og gange er der udstillinger om kulturen fra 1900-tallet og op, henover det baskiske samfunds udvikling, krig og fred og industrialiseringens indflydelse. En del af udstillingen er dedikeret til baskiske symboler, spiritualitet, folklore og sportsgrene, du ikke finder andre steder i verden. Hvis du er sulten, og gerne snart vil hjem, skal du starte på 1. salen, der handler om moderniteten. Den fortæller om udvikling, vi kan spejle os i, og politik og krig, der er os ukendt, fordi man i den danske folkeskole kun har plads til anden verdenskrig.

Men det er altså primært på baskisk og spansk - landet har jo den problematik, at alting er tosproget, og det levner ikke så meget plads igen til også at oversætte til engelsk, så turisterne kan følge med. Dør du på det, går du op til udstillingen med 100 års baskisk kunst på 2. sal. Malerier har ikke brug for så meget formidling - moderne kunst taler til den umiddelbare oplevelse først. Se den, hvis ikke du når andet

San Telmo: Plaza Zuloaga, San Sebastian


Trekking på Monte Ulia

Hvis du har mange timer, enten fordi du er blevet rastløs, kan lide at trekke, eller det er halvdårligt vejr og tiden skal slås ihjel, skal du op på Ulia, der ligger for enden af Zurriola-stranden.

Så du går bare helt ud for enden af strandpromenaden, men før du kommer til det, der om aftenen minder om Dronning Louises bro, dvs. der hvor promenaden drejer ned og slutter, skal du dreje den anden vej ved Nafarroa Hiribidea og gå en enkelt sandfarvet bygning ind. Mellem den og benzintanken skal du op, og jeg mener op. Du skal op ad trapperne mellem etageejendommende, indtil der ikke er flere. Så kommer man til stierne på bjerget, som man følger videre op. Og når man så bliver træt af det, vender man om og går samme vej tilbage. Man kan gå tværs over bjerget til Pasaia på den anden side, men det er en ret lang tur, og der er kun en enkelt ting af interesse derovre: Hvalfangermuseet Albaola Itsas Kultur Faktoria. Det beskriver jeg i Omegnsoplevelsen.

Ruterne er afmærkede og der går også andre mennesker, så man bliver ikke helt væk, hvis man bare bliver på den udmærkede sti. Og udsigten, jamen altså, udsigten…

Hold til venstre. På den måde kommer du ud på Bidea Arbola, som er skovstien, der har den mest spektakulære udsigt.

Fun fact: I starten af det 20. århundrede gik der en lille jernbane herop, fordi borgerskabet brugte bjerget til promenade. Nu skal du bruge dine ben.

Trappen op til bjerget begynder i Zemoria Kalea, bag tankstationen. Du skal op, så langt du kan komme.